Kære forældre og børn.

I gennem de sidste par uger, har der i en stor del af børneflokken på Højvang, været en del snak om Højvangs fremtid, som vi er nødt til at reagere på.

Børnene mener at ”have hørt” eller ”nogle siger at klubben lukker næste sommer og at alle dyrene skal aflives” – p.g.a. den nye skolereform / helhedsskole.

Kære forældre;

Klubben lukker ikke. Vi er kommet for at blive, med hud og hår, hest og kanin. Så hjælp til derhjemme med at få manet disse grumme historier i jorden.

Fremadrettet kommer vi til at tænke skole reformen ind i vores job. Det kan godt være at det alt sammen betyder, at vores åbningstider bliver en smule ændret, grundet længere skole dage, men vi ved det faktisk ikke – endnu. Fritidscentrene i Aalborg kommune nyder stor anerkendelse for vores socialpædagogiske og forebyggende arbejde. Vi er også fra toppen – sat til – fortsat at løse de opgaver, samt det jeres børn primært kommer herfor – nemlig en aktiv, berigende hverdag med kammeraterne i et sundt miljø.

Så nej – vi lukker ingenlunde. De konsekvenser skolereformen eventuelt får for vores fritidscenter, vil I selvfølgelig blive orienteret om.

Så igen – hjælp os med at stoppe de rygter der løber lidt løbsk for en del af børnene.

Tak for opmærksomheden.

Centerleder

Henrik Leth-Nielsen