AULA PÅ FRITIDSCENTRET HØJVANG


Aula rulles ud 14. december

Som vi tidligere har skrevet, så får vi et ny løsning til digital kommunikation mellem os og jer forældre den 14. december – nemlig Aula. Aula har været brugt i skolerne siden efteråret 2019, og afløser nu også EasyKom i fritidscentrene. Med skiftet får vi et system, der gør det nemmere og mere sikkert at kommunikere digitalt med hinanden.

Sådan logger du ind

Allerførste gang du skal logge ind i Aula, skal du gøre det fra en PC. Derefter kan du bruge app’en, så du kan tilgå al information fra din mobil.

Dem, der står bag Aula på landsplan, har lavet en side – aulainfo.dk – hvor du kan finde en masse andre guides, der kan hjælpe dig, når du skal i gang med at bruge Aula. Her kan du blandt andet se, hvordan du opretter en besked, hvordan du redigerer kontaktoplysninger og meget andet. Lige præcis kontaktoplysninger er vigtige at have opdaterede, da det er dem vi bruger, hvis vi skal kontakte dig i tilfælde af, at dit barn er kommet til skade eller lignende.

Når du logger på Aula første gang, vil du også skulle tage stilling til en række tilladelser og stamdata. Det er vigtig viden for os i det daglige arbejde.

Guides til de forskellige funktioner i Aula finder du her.

At sætte sig ind i systemer kan ofte være en udfordring, men vi glæder os til at tage Aula i brug sammen med jer, og håber, at I vil have tålmodighed, hvis der skulle være noget, der viser sig at drille her i opstarten.

Venlig hilsen

Pedja Predrag Jovetic
Centerleder
Fritidscentret Højvang