BESØG PÅ JULEMÆRKETHJEMMET


Mange af vores unge har været på Julemærkehjemmet. Idag har vi besøgt Christian Madsen som netop er på ophold i Hobro. Vi fik en god rundvisning af stedet, og en god snak om hvordan hans hverdag er. Christian har tabt sig en del kg, og har cyklet ca 145 km de sidste tre dage.

Faktisk cyklede han fra Svenstrup til Julemærkehjemmet i Hobro forleden dag. Det er superflot klaret.

Julemærkehjemmet er et hyggeligt sted i flotte grønne omgivelser. Stedet oser af god sammenhold og en god stemning. Vi blev mødt af både unge og personale som var venlige.

Vi siger tak for et godt besøg og ser frem til at Christian igen kommer på Fritidscentret Højvang når han er færdig med sit ophold på Julemærkehjemmet 🙂