Fotoklubben er et tilbud til vores medlemmer, som får muligheden for, at lære at tage billeder helt fra bunden.
Vi starter med ialt seks lektioner hvor vi går i dybden med de helt grundlæggende elementer i foto verden: blænde, brændvidde, lukketid, ISO og komponering af et motiv. Vi lære hvordan et kedeligt billede bliver spændende ved simpel redigeringen via apps, Photoshop, Lightroom, og Gimp.
I den 6. lektion udvælger vi de bedste billeder og hænger dem op på væggene på Højvang. Dermed er der mulighed for at se hvad de unge har opnået.
Der er ikke krav til udstyr. Klubben har et godt kamera med gode objektiver (18-50mm f3.5-4.5 / 55-210mm f4-5.6 / 30mm f.14), men børnene er velkommen til at tage deres eget udstyr med. En nyere mobiltelefon er også godtaget som kamera fordi det bedste kamera er det du har med dig.
Billederne er taget med klubbens udstyr og viser hvad vi kan opnå.
Lær at udnytte din mobil telefon. Den kan meget mere end du tror. Billederne er taget med Sony Xperia Z1 og redigeret med Snapseed app’en fra Google.
Program for de seks lektion:
LEKTION 1:
Lær hvad de fire grundlæggende ting er ved fotografering – blænde, brændvidde, lukketid og ISO – hvad betyder tallene på kameraet – hvorfor bliver mine billeder sløret – hvorfor bliver mine grumset når det er mørkt – er min mobil telefon god nok til at tage gode billeder?
LEKTION 2:
Hvordan komponerer man et billede så det ser rigtig ud, og hvad er rule of thirds? Vi prøver det af udenfor.
LEKTION 3:
Hvad er billedebehandling – behøver jeg Photoshop og Lightroom for at lave rigtig flotte billeder? Forslag til gratis programmer til PC/MAC og til Android/iPhone/Tablets – eks. Snapseed
LEKTION 4:
Vi prøver lektion 1 og 2 af i den virkelige verden. Vi udvælger en lokation og tager en masse billeder. Vi snakker om billederne. Lektier til lektion 5 er at tage det tre bedste billeder til næste uge. Klubbens kamera kan lånes i løbet af ugen.
LEKTION 5:
Vi redigere billederne vi har taget i lektion 4. Vi bruger Lightroom, Photoshop og Snapseed og lærer hvordan et kedeligt billede kan blive til et levende og flot billede.
LEKTION 6:
Nu er vi klar til at prøve selv. Vi går ud og tager nogle billeder som børnene selv redigere – vi udvælger de bedste, og printer ud som hænges op i gangen/byggeren
Fotoklubben er hver tirsdag klokken 16:00 – 18:00
Spørg Dan hvis du har spørgsmål.
FØRSTE LEKTION:
Vores FOTOKLUB havde opstart igår tirsdag. Vi har samlet en lille gruppe af børn som deltog med stor interesse sammen med Dan. Første lektion fik vi snakket om, hvad udstyr der er nødvendigt for at kunne tage gode billeder. Vi snakkede om de grundlæggende ting i foto som vi i næste uge skal ud og prøve.