KÆRE ALLE, OG VELKOMMEN TILBAGE


Vi glæder os rigtig meget til at byde både de nye og gamle børn, unge og forældre velkommen efter en velfortjent sommerferie. J

Og så naturligvis også en særlig velkomst til de nye medarbejdere på Fritidscentret Højvang: Rikke, Ann, Khalid, Sally og Mie.

Det er dejligt at se, at de nye børn og unge har faldet hurtigt ind i fællesskabet, hvor de ser ud til at trives.

I Fritidsklubben vil vi benytte den kommende tid til at lære de nye medlemmer at kende, og hjælpe dem med at lære vores kultur, aktiviteter og fællesskaber at kende. Og vi vil have særligt fokus på at de nye medlemmer og de ”gamle” medlemmer kommer til at lære hinanden at kende.

For de nye medlemmer vil der være et tilrettelagt program med særlige aktiviteter og dette kan findes på hjemmesiden.

Ellers vil den kommende tid i fritidsklubben vise sig ved aktiviteter i E sport, heste, smådyr, krea, kaniner, sport og bevægelse.

Et nyt skoleår er startet og det betyder også opstart af hjælperteam på Højvang. Nogle af de ældste er rejst på efterskole og det gør plads til at nogle af vores dygtige minihjælpere kan få plads som hjælper og derved bliver der plads til nye minihjælpere på prøve. I nær fremtid vil I kunne læse artikel om vores fantastiske hjælpere og minihjælpere på Højvang. Pt. Er der hjælpere i aktiviteterne heste, kaniner, smådyr, krea, cirkus og e sport.

Som noget glædeligt er vi ved at tilrettelægge cirkusaktiviteten, som skal køre fra september til jul.

I Ungdomsklubben beder vi stadig til at vejrguderne holder godt vejr især om torsdagen, så vi kan forsætte med at køre cross og nyde de fede timer på crossbanen med fast spisning (Med tilmelding). Desuden er vi i gang med at tilrettelægge heste/rideaktiviteter for ungdomsklubben. Vi offentliggør programmet i næste uge.

Vores fantastiske pigegruppeaktiviteter forsætter i hele efteråret. Vi skal dog sige farvel til Lotte, som skal på studie i hele 2017/18 og Helle som skal stå for vores fritidsjobformidling. Dette betyder at pigegruppen bliver beriget af to nye friske pædagoger.

Som vanligt sætter Simone knald på sport og bevægelse og E- sporten bliver krydret med friske og udfordrende aktiviteter af Kurt, Jan og Dan.

Ikke at forglemme vores nyindkøbte JUST DANCE.

I Specialgruppen har vi sagt farvel og heldigvis også på gensyn til Olivia, Ruben og Tore.

Vi ønsker det bedste for jer i jeres nye omgivelser og glæder os til, når I aflægger os besøg.

Seks nye børn er startet på Højvang i det nye skoleår og vi er rigtig glade for at byde velkommen til Julie, Laura, Olivia, Mia, Emil og Malthe. Det er godt at se den energi og glæde, som I alle biddrager med.

På medarbejdersiden er der også sket forandringer. Elsebeth er stoppet i hendes faste stilling. Men vi har heldigvis en aftale med Elsebeth om, at vi kan bruge hende som vikar, når vi har akut behov.

Og så er Rikke startet i SG (igen). Vi har været heldige med at kunne ansætte Rikke i en midlertidig ansættelse.

Vi ser frem til vores samarbejde med alle jer forældre i det kommende skoleår.

Vi præsentere allerede i kommende weekend et nyt initiativ – Kulturel aktivitetsdag, som skal være med til at styrke integrationen og bygge en bro til det lokale fællesskab. Kulturel aktivitetsdag er et samarbejde mellem Aalborg Kommune, Boligselskabet Himmerland og Frivillig Dansk Flygtningehjælp.

De allerbedste hilsner

Frank, Inge og Pedja