Afdelingsleder til Fritidscenter Højvangs specialgruppe og fritidsklub.
Vores nuværende afdelingsleder har valgt at søge nye udfordringer. Stillingen som vores nye afdelingsleder er derfor ledig, og ønskes besat pr. 1.8.2016.
Fritidscenter Højvang, er en del af center for tværfaglig forebyggelse. Vi har gennemsnitlig ca. 230 medlemmer fordelt på Fritidsklub, ungdomsklub og specialgruppe. Fritidscenter Højvangs specialgruppe består p.t. af 19 børn med differentierede funktionsnedsættelser. Vores daglige praksis, måden at organisere arbejdet på, samt en del af vores dna, er at inkludere specialgruppe børnene ind i fritidscentrets mangeartede aktiviteter.
Vi er et fritidstilbud med et kompetencepædagogisk sigte, hvor børn og unge sammen og gennem gruppebaserede aktiviteter, udvikler sociale kompetencer og evnen til selv og medbestemmelse. Vi optimerer hele tiden vores praksis for at tilbyde læreringsstøttende miljøer. For at støtte barnet/den unge arbejdes der med individuelle mål og handleplaner.
Vi bruger som fundament og perspektiv i vores praksis: frisættende ledelse, mentalisering, anerkendelse og neuro pædagogik. Vi arbejder teambaseret, og indgår i samarbejdet med de to skoler i lokalområdet, samt aftalte moduler på en del af kommunens andre skoler, i alkohol og rusmiddel seminarer.
Som afdelingsleder får du bl.a. ansvar for:
- Ledelse af specialgruppe og fritidsklubben koordinerer med hensyn til bl.a. mødeafholdelse / team ledelse, vagtplaner, samarbejdet med skolerne og rådgiverne.
- Udmeldte og aftalte rammer om drift og lønbudgetter.
- Samarbejdet med relevante partnere ift. Indskrivning af nye børn til specialgruppen.
- Samarbejdet med øvrige afdelingsledere fra Aalborg kommunes specialgrupper.
- Systematisk vedligehold og optimering af handleplansarbejdet.
- Vejledning, opfølgning, coaching og feedback til personalet på deres ansvarsområder og opgaver.
- En række praktiske ansvarsområder, der er nødvendige i et stort fritidscenter som vores.
Vores forventninger til dig:
- Du har en pædagogisk uddannelse, gerne suppleret med diplom i ledelse eller pædagogik, og et indgående kendskab til neuro pædagogik (gerne diplom).
- Du ser dig som et stærkt kort i vores ledelsesteam, sammen med centerleder og souschef. Du vil tage proaktivt medansvar for en fortsat udvikling af ledelsesteamet.
- Du ser dig selv som en stærk formidler (mundtligt og skriftligt) så du kan kompetenceudvikle og kvalitetssikre det pædagogiske arbejde. Herunder arbejdet med handleplaner / statusrapporter.
- Du er lyttende, motiverende, inddragende, og uddelegerende. Evner at se potentialer og muligheder, men samtidig evner at stå fast.
- Proaktivt at præge den faglige udvikling internt i vores fritidscenter, såvel som i samarbejdet med vores samarbejdspartnere, i det tværfaglige samarbejde.
- Du skal samtidig have lyst til at være et aktiv i praktisk pædagogisk arbejde både inde og i vores udemiljø med heste, kaniner og smådyr, være rollemodel og vise vejen. Du skal derfor også på det omsættelige plan, brænde for det socialpædagogiske arbejde med specialgruppen og fritidsklub børnene.
- Du kan indgå og inspirere ift. en pågående dialog omkring begrebet børnemiljøer.
Vi tilbyder en meget spændende arbejdsplads, der er i konstant bevægelse og udvikling. Vi ønsker en afdelingsleder, der loyalt kan bistå i denne fortsatte udvikling, og forstår at skabe sit eget ledelsesrum i dialog med lederteamet.
Arbejdstiden er både dag og aften. Weekendarbejde ved arrangementer samt kolonier mm. skal påregnes.
Har du ikke kendskab til Fritidscenter Højvang, vil vi anbefale at du aftaler besøg hos os. Ligeledes henviser vi til vores hjemmeside http://www.fc-højvang.dk for yderligere oplysninger. På Aalborg kommunes hjemmeside kan se flere oplysningerhttp://www.aalborg.dk/familie-og-boern/boernepasning/fritidscentre.
Vil du høre mere eller vil aftale besøg, så kontakt Fritidscenterleder Henrik Leth-Nielsen eller souschef Frank Asbjørn Nielsen på 99823470.
Ansøgningsfristen er 10.6.2016.
Ansættelsessamtaler gennemføres torsdag d. 16.6.2016 på CFTF, Hjulmagervej 22, 9000 Aalborg.
Arbejdsstedets adresse
Fritidscentret Højvang, Hellekisten 241, 9230 Svenstrup J
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er omfattet af lokal løn. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Forud for endelig ansættelse indhentes der referencer samt straffe- og børneattest.