På Fritidscentret Højvang udfører vi opsøgende arbejde.
En stor del af det opsøgende arbejde består i at skabe kontakt til børn og unge, der færdes i lokalområdet. Vi møder børn og unge på samlingssteder, i bybilledet, i boligområder og ved fester og arrangementer.
Det vil sige, at vi i kraft af at vores medarbejdere fysisk er til stede i vores lokalområde kan opnå værdifuld viden om børn og unges trivsel.
Således skaber vi grundlaget for at yde den bedste forebyggende og støttende indsats i forhold til de behov, der er netop i vores lokalområde.
Vores indsats består i høj grad i at rådgive og vejlede børn og unge i forhold til deres personlige udfordringer. Når der er behov for det, guider vi til kommunale tilbud eller frivillige organisationer, der kan give den rette hjælp.
Du har også mulighed for at kontakte os, hvis du som barn, ung, forældre eller anden borger i vores lokalområde har brug for at få os i tale vedrørende forhold, der vækker bekymring for børn og unges trivsel.
I øjeblikket er vi ved at udvikle vores måde, hvorpå vi udfører det opsøgende arbejde.
Derfor vil vi vende tilbage med en bredere beskrivelse af vores opsøgende indsats og hvorledes vi ser Fritidscentrets rolle i det forebyggende arbejde i vores lokalområde.
Vi opfordrer dig til at følge med på vores hjemmeside og på facebook.
Du har altid mulighed for at kontakte en af vore opsøgende medarbejdere på telefon 40953044, hvis du ikke opnår kontakt, kan du ringe på Fritidscentret Højvangs hovednummer 99823470 og spørge efter en opsøgende medarbejder.