KLUB TILBUD


FRITIDSKLUBBEN

Fritidscentret Højvang er Lokalområdets og dermed også din klub. Den hører til i en gammel ombygget gård med dejlige indendørs arealer, der giver mulighed for mange forskellige aktiviteter.

Udendørs arealerne oser af aktivitetsmuligheder: Byggelegepladsen med et godt fællesskab omkring vores heste, kaniner og andre smådyr, bålplads, skateramper, multibane.

Højvang er stedet, som du kan benytte – efter dit behov – til aktiviteter og samvær med andre børn/unge. Der er altid voksne, som kan hjælpe med dig med stort som småt, så du kan trives bedst muligt.

Eftermiddagen danner Højvang ramme for fritidsklubbens 10 – 14 årige medlemmer og en gruppe børn og unge med funktionsnedsættelser.

Om aftenen “omdannes” Højvang til ungdomsklub for de 14 – 18 årige medlemmer, som bruger klubben til at mødes med andre unge omkring boldspil i salen, en omgang i vores eSport, en tur i vores motionscenter, et besøg i vores fritidsjobcafé, en tur i svømmehallen og ikke mindst er der altid mange der “hænger ud” i vores dejlige Cafe’.

Du kan også følge vores ugentlige aktivitetstilbud på:

www.fc-højvang.dk
Instagram
Facebook
YouTube

Vi er også på Snapchat. Tilføj os på fchoejvang


UNGDOMSKLUBBEN

Højvangs ungdomsklub er for alle unge fra 7. klasse og til de fylder 18 år.

Det er kontingentfrit at bruge ungdomsklubben. Kom forbi og bliv indmeldt.

Cafe’en er vores dagligstue, hvor du kan mødes med dine kammerater og lære andre unge at kende.
Rundt om i klubben finder du aktiviteter, der bygger på fællesskab, som kan matche dine interesser.
I klubben kan du gøre brug af sportssal, motionskælder, hjemmebiograf, musikafdeling, kreativt værksted, udendørsarealer til sport og skate, ridning, crossbanen, besøg i andre klubber, bowling, lasergame og kolonier.
Du og dine kammerater er med til at bestemme, hvad der skal ske om aftenen.
I klubben sætter vi fokus på fællesskabet og samtidig lægger vi vægt på, at vores ungdomsklub er et fristed med tydelige rammer og normer for samværet.


SPECIALGRUPPEN

Specialgruppen er for børn og unge med varig fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse.

Fritidscentret Højvangs specialgruppe er for børn og unge i alderen 10-18 år.
Inden start på Fritidscentret Højvang skal barnet/den unge visiteres gennem Børne og Familierådgivningen.

I specialgruppen kan du dyrke det gode fritidsliv, sammen med dine venner og andre ligestillede børn og unge med samme interesser som dig. I klubben kan du bruge vores aktiviteter: krea. musik, sport, ridning og være sammen med kæledyrene på Byggeren. Du kan på lige fod med klubbens andre medlemmer deltage i ture ud af huset, samt vores aften-fritidsklub på fredage.

Som ung i et fritidstilbud har du mulighed for at udvider din berøringsflade, både med flere unge, hvor der dannes venskaber som også går ud over klubtiden, men også med andre unge med særlige behov/ handicap/ diagnoser end dine klassekammerater. Du ser unge med andre typer af handicaps, de møder forskellige aldersgrupper, en anden sammensætning af køn. Vi har et fritidstilbud, hvor du kan dele oplevelser og erfaringer med andre unge end dem du går i skole med. F.eks. tilbydes specialgruppernes børn og unge, som alle andre ”normale” børn og unge deltagelse i f. eks i festivals, kolonier, overnatninger, weekend arrangementer, Fritids og ungdomsklubfester, aften arrangementer på tværs af centrene, etc.

Når du bliver 14 år, og efter samtale med dine forældre og pædagogerne, har du mulighed for at starte i Klub Grif, som er et aften tilbud for unge med funktionsnedsættelse, hver torsdag aften se link: http://www.aalborg.dk/media/396659/folder-om-klub-grif.pdf og vores egen side om KLUB GRIF

Specialgruppen har årligt nogle herlige traditioner. 3 arrangementer sammen med de andre specialgrupper i Aalborg kommune:

Den enkelte unge har en kontaktpædagog, som er den der varetager den primære kontakt mellem Højvang og forældre, samt udarbejder Statusrapporter/ handleplaner på den enkelte unge.

Vi har et tæt samarbejde med Svenstrup Skole omkring centerklasserne og én dag om ugen deltager to pædagoger i undervisningen. Tillige deltager pædagogerne i skole-hjemsamtaler på skolen. Her ud over har børnene en lektion med ”krop og bevægelse” på Højvang, som pædagogerne varetager.

Du er altid velkommen til at komme på besøg og se vores klub og se alle de tilbud til dig om et spændende fritidsliv.

Du kan kontakte os på telefon 99 82 34 70